Handelsbetingelser

Generelle oplysninger
Fiberby ApS
CVR: 28292139
Otto Busses Vej 3A
2450 København SV
TLF: 33 23 00 99
Mail: support@fiberby.dk


Bestilling
Oplysninger om tekniske data og specifikationer fra producenten eller fra sælgers hjemmeside er vejledende. Køber har selv ansvar for udvælgelse af ydelsen og for opnåelse af det ønskede resultat med købet. Kontroller producentens egen hjemmeside for at nyeste produktdata.

Betaling
Alle priser på websitet er i danske kr. og inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser, og er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland. Der tages forbehold for: Valutaændringer, force majeure, afgiftsændringer.
Når du handler med shop.fiberby.dk indgås aftaler på følgende sprog: Dansk
Der er ikke indgået en bindende købsaftale med Fiberby ApS, før du har modtaget en ordrebekræftelse shop.fiberby.dk.På shop.fiberby.dk kan der betales med:
Fiberby modtager betaling med Dankort/ Visa, Mastercard, VISA Electron og Mobile Pay. Betaling bliver først trukket fra din konto, når varen afsendes.
Fiberby bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine kortinformationer.

Levering
Varene kan uden gebyr afhentes på Fiberbys adressse eller mod forsendelsesgebyr kr. 55 leveres til nærmeste GLS pakkeshop.
Forventet leveringstid til GLS pakkeshop: 1-3 arbejdsdage.
Afhentning hos Fiberby er mulig indenfor de tidspunkter, der er angivet ved valg af levering. Bemærk: Ved afhentning hos Fiberby kan der forekomme ventetid på op til 15 min.
Find vej til Fiberby: Se kort nederst på fiberby.dk
Leveringerne følger GLS forretningsbetingelser. Når pakken er overdraget, bærer GLS ansvaret for at pakken kommer hel og ubeskadiget frem. Modtager du en pakke, der er tydeligt beskadiget, bør du nægte modtagelse eller på fragtbrevet notere "modtaget med forbehold for senere kontrol og optælling af indholdet". Har du taget imod forsendelsen og opdager senere en skade bedes du staks anmelde skaden til Fiberby. Det er altid en god idé at tage nogle billeder af hele pakken inkl. fragtbrevet samt af eventuelle skader på varen. Vi hjælper gerne, så send gerne dokumentation til os, og vi vil gå videre med sagen.
Levering af varer fra Fiberby anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Risikoen for varer købt af Fiberby overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
Der gives 14 dages fuld returret på forbrugerkøb. Datoen regnes fra den dag, hvor du modtager hele ordren.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved (support@fiberby.dk, eller 33 23 00 99) I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse/vare, og her.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Bemærk - fortrydelsesret er ikke gældende ved erhvervskøb.

Returnering 
Du skal returnere din vare til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varens stand og mængde, når du sender den retur 
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet 
Hvis du fortryder dit køb, returnerer vi det beløb du har indbetalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Fiberby
Otto Busses Vej 3A
2450 København SV
Mærk: RETUR
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Hvad skal jeg sende med tilbage? 
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret) 
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler på shop.fiberby.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere? 
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger 
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger eller du kan aflevere den personligt på nedenstående adresse mod forudgående aftale.
Varen sendes til:
Fiberby
Otto Busses Vej 3A
2450 København SV
Mærk: RETUR

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Beskriv venligst varens fejl, herunder også hvornår og hvordan den er opstået: Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik) 
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn  Adresse  Telefonnummer E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Fiberby ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. 
Direktøren og kundeservice for Fiberby ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på shop.fiberby.dk er: Direktøren for Fiberby ApS.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til shop.fiberby.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. OBS! Oplysninger afgivet til shop.fiberby.dk kan videregives til anmeldersitet Trustpilot.
Som registreret hos Fiberby ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Fiberby ApS via e-mail support@fiberby.dk.

Klageadgang 
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette skriftlig henvendelse til Fiberby Kundeservice på e-mailadressen support@fiberby.dk, med udførlig beskrivelse af det hændte samt ønsket
handling, alternativt via anbefalet brev til vores adresse: Fiberby ApS, Otto Busses Vej 3A, 2450 København SV. På denne måde vil din henvendelse blive behandlet af en leder og du vil få svar retur hurtigst muligt - vær dog opmærksom på at sagen vil blive undersøgt grundigt før du får svar, så der kan godt gå et par dage før svar modtages.
Hvis det ikke lykkes os at finde en acceptabel løsning med os i Fiberby, kan du indgive en klage til følgende:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby
Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk såfremt deres betingelser er opfyldt.